Grøntsagshelte – Praksisnært materiale til dagtilbud
Grøntsagsheltene er et praksisnært univers for daginstitutioner, der består af en bogserie kombineret med pædagogisk materiale i form af kopitegninger, vendespil og billedlotteri.
Grøntsagsheltene er et praksisnært materiale til daginstitutioner, der forener mad, måltid og pædagogik i børnehøjde og bygger bro mellem køkkenet og det pædagogiske arbejde.
Hver måned møder børnene tre nye grøntsager gennem små fortællinger, hvor grøntsagerne bliver levende figurer med personlighed. Historierne tager udgangspunkt i situationer, børnene kan genkende fra deres egen hverdag i institutionen – omkring måltidet, i fællesskabet og i de små øjeblikke, der skaber tryghed og genkendelse.
I praksis kan materialet bruges som en naturlig del af hverdagen på stuen og omkring måltidet. Bøgerne kan læses i samling eller i mindre grupper, mens plancher, kopitegninger og spil gør det muligt at arbejde videre med månedens grøntsager gennem leg, samtale og gentagelse.
Fra køkkenets side arbejdes der samtidig bevidst med at servere månedens tre grøntsager oftere i løbet af måneden, så børnene møder dem igen og igen – både i fortællingerne og på tallerkenen. På den måde opstår der en genkendelighed, som skaber tryghed og nysgerrighed og gør det lettere for børnene at få kendskab til grøntsagerne.
Grøntsagsheltene er ikke skabt for at presse børn til at smage. Tværtimod. Materialet bygger på tanken om, at børn først og fremmest har brug for tryghed, genkendelse og tid. Formålet er at skabe en positiv relation til grøntsagerne og støtte børnenes nysgerrighed, sprog og deltagelse i fællesskabet.
Materialet er udviklet med afsæt i min egen praksis som kostfaglig eneansvarlig i en daginstitution og er skabt til at kunne bruges i virkeligheden – ikke kun som højtlæsning, men som en integreret del af det pædagogiske arbejde omkring måltidet.
Alle priser er ekskl. moms og fragt. Fragt 59,00 kr.
Har I behov for en anden sammensætning end de viste pakker, er I meget velkomne til at kontakte mig.
Jeg sammensætter gerne et tilbud, der passer til jeres institution.
Jeg vejleder gerne ved spørgsmål om indhold og anvendelse.
Mail: kontakt@tinesmadunivers.dk
Fakturering kan ske via EAN.
Fra en lille idé til et helt univers
Grøntsagsheltene opstod som en lille, legende idé i hverdagen i en daginstitution.
Af nysgerrighed begyndte jeg at give grøntsagerne figurer og små fortællinger – uden en større plan, men med lysten til at gøre måltidet mere levende for børnene.
Børnenes reaktion kom hurtigt og med stor styrke. De genkendte grøntsagerne, talte om dem, spurgte ind til dem og ventede på, hvilke grøntsagshelte der kom på menuen. Når en helt ikke var der en dag, sagde børnene, at helten holdt fri. Grøntsagerne blev en naturlig del af både samtaler, leg og måltider.
Det var børnenes begejstring, glæde og vedvarende interesse, der gjorde det tydeligt, at idéen rummede mere.
Det, der begyndte som en lille tanke, udviklede sig derfor gradvist til et samlet univers: en bogserie med månedens grøntsagshelte, kopitegninger, vendespil og billedelotteri – alt sammen skabt ud fra børnenes måde at møde og bruge fortællingen på.
Grøntsagsheltene er derfor ikke udviklet som et færdigt koncept fra starten, men vokset frem i praksis – formet af børnenes nysgerrighed, gentagelser og glæde ved genkendelse






